Adgangskrav og ansøgningsfrist

Optagelse på Handelsgymnasiet - hhx

Adgangskrav:

Folkeskolens 9. klasses afgangsprøve og udfyldt uddannelsesplan

Ansøgning:

Ansøgningsskema fås på Optagelse.dk, på skolen du går på eller på handelsgymnasiet.

Ansøgningsfrist: 1. marts

Er du I tvivl eller har konkrete spørgsmål til uddannelsen, så kontakt

Ungdommens Uddannelsesvejledning eller skolens studievejledere.

 

Studieretningsvalg og videregående uddannelse

Dit valg af studieretning har konsekvenser for hvilke videregående uddannelser du umiddelbart kan søge ind på efter handelsgymnasiet.

I Fagvælgeren på uddannelsesguiden kan du prøve at sammensætte forskellige uddannelsesforløb med studieretningsfag, obligatoriske fag og valgfag.

Når du har sammensat en fuld hhx-uddannelse, kan du se en liste over, hvilke videregående uddannelser din fagsammensætning giver adgang til at søge optagelse på.

Uddannelsesguiden.dk

På uddannelsen har du obligatoriske fag og valgfag. Fagene findes på op til tre niveauer: A, B og C, hvor A er det højeste. På hhx skal mindst fire af fagene være på A-niveau, mindst tre af fagene på B-niveau og mindst et af fagene på C-niveau. En samlet hhx består generelt af mellem 12 og 15 fag.

 

Studieretningsvalg

Samtidig med din ansøgning om optagelse på hhx-uddannelsen skal du gøre opmærksom på, hvilken af skolens studieretninger, der har din interesse.

Det endelige valg af studieretning skal du først træffe ved grundforløbets afslutning. Valget finder sted på skolen, hvor du går.

Du har ingen garanti for at få dit ønske opfyldt, da oprettelsen af en studieretning afhænger af, hvor mange elever der ønsker den samme.