Marketinglinjer

Fra ide til trend – vejen til forbrugerens indkøbsvogn.

Marketing handler om at kommunikere rigtigt til forbrugerne, innovation handler om ny viden og nye muligheder med fokus på trends og på at tænke fremtidsorienteret.

På marketingslinjerne arbejder du med idéudvikling og branding, markedsanalyse og markedsføring.

Vælger du en af vores marketinglinjer, kommer du både til at arbejde teoretisk og praktisk.

I studieretningen med innovation og design sætter vi fokus på nytænkning og kreative processer. Du kan også vælge at kombinere afsætning og markedskommunikation med tysk eller fransk på højniveau.

Danske virksomheder har hele verden som marked, derfor lægger vi stor vægt på, at du under dit uddannelsesforløb tilbydes forskellige muligheder for at komme ud i den store verden, så du med egne øjne kan se, hvad man gør i andre lande. Allerede i 1.g får du mulighed for studierejser til europæiske destinationer af én uges varighed og i 3.g er der bl.a. mulighed for et 4-ugers ophold i Australien.