Økonomilinje

Er du til Cool Business?

Så er økonomilinjen noget for dig!

På økonomilinjen er virksomheden i fokus. Fagene virksomhedsøkonomi, finansiering og matematik er markante på økonomilinjen, så du skal kunne lide at tænke logisk og arbejde med tal.

Danske virksomheders succes i udlandet hænger sammen med den globale økonomi. Det er derfor vigtigt for fremtidens erhvervsledere at vide en masse om økonomi og samfundsforhold både i Danmark og i den globale verden.

Du får også med egne øjne mulighed for at opleve økonomi og samfundsforhold i andre lande. Allerede i 1.g får du mulighed for studierejser til europæiske destinationer af én uges varighed og i 3.g er der bl.a. mulighed for et 4-ugers ophold i Australien. Det er også en del af økonomilinjen.

Virksomheden er ikke kun økonomi og tal, der er mennesker af kød og blod bag, så du har mulighed for at kombinere økonomi med en dybere forståelse for individet i og omkring virksomheden fx ved at vælge kulturforståelse eller psykologi som valgfag.