Snyd og plagiat
Det er snyd eller plagiat, hvis du
- kopierer en skriftlig opgave eller væsentlige dele af en skriftlig opgave f.eks. fra nettet eller en klassekammerat, og afleverer opgaven som dit eget produkt.
- bruger afsnit fra en skriftlig kilde ordret uden kildeangivelse (skjult citat).
- kopierer sætninger, fraser eller idéer fra andre, uden at lave præcise kildehenvisninger.
- tager specielle eller markante udtryk fra et andet værk og bruger dem i din egen opgave uden at kreditere ophavsmanden.
- får en anden til at skrive din opgave eller dele heraf.
- benytter elektronisk oversættelse (maskinoversættelse) i sprogfag.
- afleverer en opgave med et mangelfuldt kildehenvisningssystem, så man ikke kan se, hvilke kilder, du har brugt.
- parafraserer så tekstnært, at det ligner direkte afskrift.
Snyd indberettes til skolens ledelse.
Afleveringer, der af faglæreren vurderes som snyd, bliver registreret som ikke-afleverede.
Snyd i forbindelse med større skriftlige opgaver kan medføre, at du skal gå det pågældende klassetrin om.
Snyd i forbindelse med eksamen medfører automatisk bortvisning fra den pågældende eksamen.
Snyd udløser en skriftlig advarsel, som noteres i Lectio.